Vil du være idebygger?
IDEBYG er bygget på et stærkt fundament af dygtige medarbejdere med høj faglighed og solid brancheerfaring. Derfor er vi altid åbne for at styrke holdet med nye dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi bestræber os altid på at bidrage til din faglige og personlige udvikling, samt sørge for de bedst mulige arbejdsvilkår på projekterne. Drømmer du derfor om at være en del af en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for efteruddannelse, og hvor godt kammeratskab er i højsædet, så er IDEBYG den rette virksomhed for dig.
Søg en af vores ledige stillinger eller send en uopfordret forespørgsel. Vi er altid åbne for dialog.
Ledige stillinger
#IDEBYGGER
Hos IDEBYG gør vi os umage med at være en god arbejdsplads. Derfor værdsætter vi det gode kammeratskab og et højt humør imellem kolleger. Hos IDEBYG bliver du derfor en del af et stort fællesskab, hvor der er rig mulighed for at skabe nye venskaber og deltage i vores mange sociale arrangementer.
Vi mener, at diversitet og inklusion fører til social samhørighed og trivsel i et team. Vi har derfor plads til alle dygtige og talentfulde medarbejdere uanset deres køn, alder, nationalitet, handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Årets praktikplads
Vi tager et stort ansvar for at uddanne den næste generation af tømrere og murere, som bygge- og anlægsbranchen mangler. Derfor modtog vi Dansk Industri Lolland-Falsters PraktikPladsPris i 2020.
Vi gør vores yderste for at opnå det bedst mulige resultat for den enkelte lærling og for virksomheden. Derfor har vi fokus på at gøre uddannelsesforløbet varieret og spændende for vores idebygger.
Hos IDEBYG tegner vi kun fulde læreaftaler, så vi har den enkelte lærling fra start til slut. Det er et princip for IDEBYG, så vi kan sikre, at vi ikke lader nogen i stikken.